Referencer
Jeg har arbejdet med over 100 skoleklasser på over 10 forskellige skoler. Alt fra korte smagsprøver til længerevarende forløb, hvor lærere og elever har lært mindfulness i dybden, således at det er blevet en integreret del af undervisningen.
Jeg afholder retreats og forløb for private og for virksomheder. Alt med målet om at implementere en mindfuld praksis i hverdagen hos den enkelte.
Nedenfor kan du læse et udpluk af mine referencer.
Strandskolen, Karlslunde
“Dorthe er en meget dygtig underviser, og hendes kursus har givet mig konkrete øvelser og redskaber som jeg kan tage med mig, både i min daglige undervisning og i mit privatliv. Jeg vil helt bestemt anbefale Dorthe som underviser. For hendes rolige måde at være på. For det budskab hun kommer med. Et budskab som er godt for både voksne og børn. Dorthe viser gode eksempler på hvordan man er mindfuld. Og så kan man stole på at hun leverer det hun lover. ”
– Nina, lærer på Karlslunde Skole
Børnehave
“Dorthes visdom er yderst brugbar i arbejdet med børn. Dorthe forenkler mindfulness i børnehøjde og eksemplificerer, hvordan vi som fagprofessionelle kan bruge mindfulness i arbejdet med børn. Dorthe åbner en verden af muligheder, som både børn og voksne får gavn af – og på en måde som falder naturligt ind i hverdagens rammer. Dorthe er medskaber af balance.”
– Tiana, deltager ved Mindfulness til børn – forankring hos personalet
Personligt forløb
Jeg var syg af stress sidste år og havde det rigtig skidt. Jeg føler at jeg er godt udrustet nu og kan modstå presset og falder aldrig mere ned. Denne læring er kun sket fordi jeg mødte et dejligt, professionelt menneske som har hjulpet mig. Dorthe har særlige evner, en klogskab, empati og lysten til at lytte – og alt det som kan hjælpe et menneske i nød”
– Kasia, kunde i personligt forløb
Retræte deltager
“Hvis man føler sig presset af en travl hverdag eller bare trænger til at kigge indad, kan et retreat i Tornby Klitplantage varmt anbefales. De skønne omgivelser med eventyrskov, Vesterhav og høj himmel får automatisk skuldrene til at sænke sig. Weekendens meditation og mindfulness-øvelser giver en indre ro og balance i nervesystemet, der holder stress på afstand, når hverdagen igen melder sig, og hos Dorthe får man værktøjerne med, så man selv kan håndtere stressede situationer såvel som langvarigt pres. Dorthe har virkelig fået mine øjne op for mange muligheder for mindfulness og meditation og jeg kan varmt anbefale hende til andre.”
– Maibrit, kursist på retræte.
Retræte deltager
“Dorthe is a warm hearted and passionate meditation instructor, who have invited us into her meditation world. We have tried different meditation approaches, have experienced what worked and did not work for each and one of us. Dorthes meditation instructions felt very inviting and I felt I could trust her fully!”
– Nomeda, kursist på retræte.